Sallys far
Spar penge: Køb billetter til hele familien og spar penge. Tilbudet gælder når mindst 2 personer over 25 år køber billetter til forestillingen sammen med 2 personer under 25 år.
Med over en million solgte bøger er ”Sallys Far”-bøgerne en af landets mest populære børnebøger lige nu.
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!
De populære bøger ”Sallys Far” er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn. Her møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre.
Humoren rammer hele familien, der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.
Forestillingen er baseret på bøgerne om ”Sallys Far” af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen udgivet af Forlaget Carlsen. Bøgerne er et kæmpehit blandt danske børnefamilier, som ikke kan få nok af de sjove historier om far, Sally og Eddie.
Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch og Anton Sager
Varighed: 60 minutter
Aldersgruppe: Familieforestilling fra ca. 4 år
Rabat til alle unge under 25 år
Er du ung og mellem 0-24 år kan du købe billigere billetter. Nyd vores forestillinger til en lavere pris og få en fantastisk oplevelse, der passer til dit budget.
Billigere billetter til grupper
Få rabat, når I er 10 eller flere, der køber billetter til samme forestilling. Perfekt til skoleklasser, firmaudflugter eller en stor vennegruppe. Spar penge og oplev sammen!
Arrangør: Vejen Teaterforening
Dørene åbnes: 30 min før forstinllingsstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer, bipper eller hvis du tager fotos eller video under forestillingen. Vis hensyn ved at sætte din telefon på lydløs eller slukke den.