SIGURD FORTÆLLER
Lørdag den 7. januar 2023 kl. 14:00 i Troldesalen, Vejen
Sigurd fortæller om naturvidenskab
Teaterkoncert for hele familien fra Louise Schou Teater - Hvorfor skinner solen? Hvor langt er der til månen? Hvad var Big Bang? - og hvordan kan vi lære at passe bedre på vores klode?
Sigurd Barret og Eskild Dohn tager publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål? I forestillingen møder vi både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og vi møder også de essentielle spørgsmål, som handler om vores klode og vores fremtid: Hvad er drivhuseffekten, og hvordan kan vi se fremad med en mere bæredygtig livsstil?
I baren før forestillingen og i pausen, er der mulighed for at købe godter til børnene, og I kan nyde et glas vin, sodavand, øl eller kaffe. I kan bestille forfriskningen til pausen, således den står klar, når I kommer ud til pausen.
Forestillingen indeholder masser af sjove, skæve sange om atomer, grundstoffer og planter, og der er både leg og læring for hele familien - og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter - når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.
Medvirkende: Sigurd Barritt og Eskild Dohn med orkester - Iscenesættelse: Louise Schouw.
Varighed: 2 timer inkl. pause - Alder: 5 - 100 år.
Der kan bestilles billetter på https://vejentf.billetten.dk/ hos Vejen Idrætscenter i receptionen eller ved at sende/aflevere vedhæftede bestillingskupon.