Vejen Teaterforening

SOMMER I TYROL

Gensyn med bl.a. Bodil Jørgensen

Torsdag den 20. oktober 2022 kl. 19:30 i Troldesalen, Vejen

SOMMER I TYROL

Giv jer selv en rigtig god teateroplevelse, med det klassiske stykke Sommer i Tyrol, tag jeres børn med, og lad dem opleve levende teater.

Folketeateret puster igen støvet af en kendt og elsket operette, hvor vi rejser til de østriske alper til en munter Sommer i Tyrol.

Sommer i Tyrol er en bouillonterning af hygge, hjertevarme og nemme grin. Ovenpå - hvad vi vist godt kan kalde for et jammerligt år, er det ganske tiltrængt.

Her klinger de kendte og elskede toner fra sange som: Ja, ja, ja - nu kommer jeg - og: Man kan jo ikke gøre for man har charme,  mens der på gæstgivergården "Den Hvide Hest" hersker en stemning af rent halløj på tyroler-hotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikant Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende Clara.

Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne undertøjs-heldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selve Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.

I baren før forestillingen og i pausen, kan I nyde et glas vin, sodavand, øl eller kaffe. I kan bestille forfriskningen til pausen, således den står klar, når I kommer ud til pausen.

Instruktør Rolf Heim har bearbejdet med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på Badehotellet og et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede komedie.

Medvirkende: Jesper Groth, Troels Malling, Karsten Jansfort, Marie Mondrup, Søren Hauch-Fausbøll, Clare Ellegaard Stegger, Meike Bahnsen, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass og Maria Corydon. Instruktion: Rolf Heim - Musik: Ralph Benatzky - Liberetto: Erik Charell - Kapelmester: Søren Hansen.
De tre musikere: Nikolaj Heymann, Tom Bilde og Henrik Silver.

Varighed: 2 timer og 25 minutter inkl. 20 min. pause

Der kan bestilles billetter på https://vejentf.billetten.dk/ hos Vejen Idrætscenter i receptionen eller ved at sende/aflevere vedhæftede bestillingskupon.