Vejen Teaterforening

Onsdag den 19. oktober 2022 kl. 16:30 i Troldesalen, Vejen

Sværdet i stenen

Damen i søen stiger op af vandet og planter det berømte sværd, Excalibur - i stenen - med ordene: "Den der trækker sværdet af stenen - skal blive landets nye konge". Den ene ridder efter den anden må opgive at erobre sværdet, men en dag dukker den forældreløse dreng - Arthur - op ...

Louise Schow Teater - fortæller den vidunderlige historie om Arthur, fra han som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, til han som 16-årig trækker sværdet op af stenen og bliver landets konge.

Forestillingen er krydret med spænding, magi, flotte kostumer, en god portion humor og sang med helt ny musik af Sigurd Barrett.

Alle børn kan være med og både grine og gyse, når prinsesse Guinevere forklæder sig som dreng og sammen med Arthur må kæmpe mod den nedladende fosterbror, den lede troldkvinde og en lænket drage.                                                                Forestillingen trækker tråde til verden i dag, hvor folk stadig har travlt med at bekrige hinanden i stedet for at gøre, hvad den kloge Merlin lærer Arthur: Brug pennen i stedet for sværdet, beskyt de svage og lær at holde af din fjende, for måske er de okay inderst inde?

I baren før forestillingen, er der mulighed for at købe godter til børnene, og I kan nyde et glas vin, sodavand, øl eller kaffe.

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Asbjørn Agger, Marianne Bøgelund, Morten Bo Koch.  -  Instruktør: Louise Schouw.  -  Scenograf: Niels Secher.  -  Lysdesign: Kristian Specht.  -  Koreograf: Rebekka Lund. -  Dramatiker: Gunvor Reynberg.  -  Musik: Sigurd Barrett.


Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause.

Der kan bestilles billetter på https://vejentf.billetten.dk/ hos Vejen Idrætscenter i receptionen eller ved at sende/aflevere vedhæftede bestillingskupon.