Gå i teatret i din egen kommune

Vejen Teaterforening er hele Vejen Kommunes Teaterforening, hvor forestillinger primært bliver spillet i Troldesalen, Jacob Gades Alle 1, Vejen.

 I Denne sæson spiller vi kun i Troldesalen, da alle forestillinger er så store, at det kræver sceneplads, udstyr samt tilskuerplads.

På sigt arbejder vi på at få teaterforestillinger ud andre steder i kommunen.

Teaterforeningen giver mulighed for at opleve professionelle turné-teater-forestillinger.

 Ved sammensætningen af repertoiret har vi lagt vægt på kvalitet og alsidighed og har samtidig søgt at afspejle den store mangfoldighed, som findes i dansk teater.