AFLYST!!!!
Producenten har desværre aflyst forestillingen med meget kort varsel, pga. at de har lavet en dobbeltbooking. De beklager meget den meget korte varsel.
Teaterforeningen er meget kede af situationen, og har skrevet til de der har købt billetter, med tilbagebetaling af beløbet inkl. gebyret, som vi i foreningen tager på os.
Villa, Vovse og Viagra
En crazy-komisk-oneman-forestilling om en mand der har ramt tre ting: De 50 år, hovedet mod villamuren og nu også stress. Han har nemlig fået en hund – eller han og han ... Hans kone har købt en hund, som børnene lovede at lufte, men som han nu hænger på.
Villa, Vovse og Viagra er en komedie, hvor Farshad Kholghi på sin helt egen Farshad’ske facon formår at tage os gennem et virvar af latter, når han fortæller historien om en mand, der gik fra superstar til familiefar, fra sportsvogn til Dacia og fra playboy til hundeejer.
Komedien handler om en gift mand på 50 år med ondt i testiklerne – det viser sig dog at være fantomsmerter – og om rejsen fra et liv med masser af champagne, kvinder og Audi til et liv med hustru, børn og… Aula.
Villa, Vovse og Viagra handler kort sagt om at have fundet lykkens hellige gral og alligevel have alt for travlt til at nyde at drikke af den.
Glæd jer til denne hæsblæsende og latterfremkaldende komedie.
I baren før forestillingen og i pausen, kan I nyde et glas vin, sodavand, øl eller kaffe. I kan bestille forfriskningen til pausen, således den står klar, når I kommer ud til pausen.
Medvirkende: Farshad Kholghi
Producent: Teater Birch
Varighed: Ca 75 min. inkl. pause
Billetter bestilles på https://vejentf.billetten.dk/ ; hos Vejen Idrætscenter i receptionen; eller ved at sende/aflevere vedhæftede bestillingskupon.